I dette webinar får du som leder indsigt i, hvordan ubevidste bias påvirker dine rekrutteringsbeslutninger, som kan føre til fejlansættelser og tidligere fratrædelser. Vi ser på konkrete cases, og I får anbefalinger til hvordan vi mindsker bias i beslutningsprocessen.

Derudover har oplægget fokus på forventningsafstemning i rekrutteringen, herunder hvordan uklare eller urealistiske forventninger kan bidrage til, at medarbejdere stopper tidligt i ansættelsen.

Webinaret giver inspiration og enkle greb til mere bevidste rekrutteringsbeslutninger og en tydeligere dialog med kandidater – med henblik på bedre match og øget fastholdelse.